Splendor
Et hurtigt og solidt spil, hvor de fleste kan være med uden den store introduktion
Går du rundt med en drøm om at handle med dyre sten, så er dette spillet for dig
Vinder af Guldbrikken som Årets Familiespil i 2015
I Splendor er man hensat til en svunden tid i Renæssancen, hvor man sammen med sine modspillere fungerer i rollerne som juveler-handlere med speciale i dyre ædelsten. For at kunne udvikle sin forretning, skal man dog først anskaffe sig en masse nødvendige råstoffer i form af forskellige farvede chips (ædelstene) fra bordet.
Med ens indsamlede chips kan man købe stenslibere, miner og handelsveje i form af kort fra bordet. Disse kort giver point og en strøm af råstoffer, som kan bruges til køb af yderligere kort.
Selve spillet foregår åbent, så alle deltagerne kan overskue hinandens forretninger.
Fra start sorteres kortene i 3 forskellige bunker (kortene har 1, 2 eller 3 prikker på bagsiden). De 3 bunker placeres således, at de danner 3 rækker. Herefter trækkes 4 kort fra hver bunke og disse lægges ud på hver række. Nu kan spillet starte.
I hver runder kan spillets deltagere gøre følgende i deres tur:
1. Tage chips fra bordet.
2. Købe kort fra bordet
3. Reservere et kort fra bordet
Chipsene (ædelstenene) har som nævnt forskellige farver og findes i grøn, rød, sort, blå og hvid. Der er også nogle gyldne chips, som fungerer i rollen som jokere, der kan bruges som enhver af de andre farver i spillet. Hver spiller kan maksimalt have 10 chips på hånden og får man mulighed for at få flere, så må man bytte med nogle fra hånden.
Man bruger som nævnt sine chips til at købe kort fra bordets midte. I kortenes venstre hjørne er det angivet, hvad kortet koster i chips og hvilke farver, man skal kunne betale med. Hvilke farver og hvor mange chips, man skal betale for kortene varierer fra kort til kort. Når man har købt et kort, tager man det til sig og lægger det synligt foran sig. Kortet indgår nu i ens forretning. I kortets højre hjørne kan man altid se en sten med en bestemt farve og nu behøver man ikke længere samle chips i denne farve, men kan blot pege på kortet, når man skal bruge det som en del af en betaling for andre kort.
Splendor
Det kan jo også lade sig gøre, at reservere et kort, men det er en lidt listig affære. I sin tur må man tage kortet over til sig selv sammen med en gul chip. Hvis du på denne måde vælger at reservere et kort, så kan ingen af dine modspillere få fingre i det, men til gengæld kan du heller ikke selv købe andre kort. Kort repræsenterer den værdi, som er anført med et lidt stort og hvidt tal i øverste venstre hjørne. I bund og grund er det disse point, man spiller om i Splendor. I forhold til de 3 kortbunker, så giver kortene i nederste række sjældent point, men man har brug for disse kort i jagten på de langt mere attraktive kort i de 2 andre rækker.
Det gælder altså om at få opbygget grundstenene i sin forretning støt og roligt, så man kan tænke fremad og begynde at sikre sig de mere attraktive kort med de gode point. Man skal bruge 15 point for at vinde Spendor. Når en deltager når op på 15 point, så spilles runden færdig, så alle har haft deres tur, hvorefter vinderen er fundet – og det behøver jo ikke nødvendig være den deltager, der først nåede de 15 point!
Der er nemlig altid en mulighed for at påvirke spillet i sidste øjeblik!
Udvidelse link Klik her
Alder: 10+
Antal: 2-4
Spilletid: ca. 30 min.
Sprog: Dansk, Nordisk
Tema: Familiespil, handelsspil
Boardgamegeek: 7.5/10 klik her
Husk Sleeves dem du skal bruge er:
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.